Vitapleje begæret konkurs af Skat
Det private firma Vitapleje blev på februars sidste dag ramt af en konkursbegæring fra Skat, der i længere tid har haft store beløb til gode i firmaet, oplyser FOA.
Konkursbegæringen rammer borgere i blandt andet Gladsaxe, Hvidovre, Tårnby, Dragør og Lejre kommuner. I Gladsaxe har Vitapleje 262 borgere, som modtager hjemmehjælp. I Tårnby er 123 borgere i klemme. Det ventes, at konkursbegæringen følges af et hurtigt konkursdekret, hvorefter borgerne og de berørte kommuner skal finde ny leverandør.
Ifølge FOA's oplysninger er de berørte kommuner i øjeblikket i færd med at få overblik over situationen og om muligt indkalde ekstraordinær hjemmehjælp. Formentlig vil det nu være op til de berørte storkøbenhavnske kommuner at overtage ansvaret for hjemmehjælpen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.